Christian er HW udvikler og tidl. embedded udvikler fra Harvard

powerelectronics

På TekPartners kontor i Odense sidder Christian Ahler og udvikler embeddede løsninger for en række spændende virksomheder. Bl.a. for FKI Fast Food Teknik, der har gennemgået en digitalisering af flere produktserier fra idé til test og produktgodkendelse. Og for Anchor Lab Copenhagen, der udvikler avanceret udstyr til realtids skibsovervågning og dokumentation. Udviklingsområderne spænder fra startups med behov for at trække på ekstern erfaring, til virksomheder, der allerede har digitalisering og elektronik om bord, men ser fordele i at tilføre ekstra ressourcer, frem til store industrikunder, som afleverer en specifikation og efterspørger en dato for det færdige produkt.

Christian er svagstrøms elektronikingeniør fra Odense Teknikum i 2006 – med en overbyggende kandidatgrad fra DTU med specialisering inden for højfrekvensteknik. Allerede under sin studietid har han arbejdet for startup- virksomheder inden for chipudvikling og sensorteknik. Hvad de færreste ved er, at Chistian også har været headhuntet til Harvard Universtity som embedded udvikler inden for bioinspirerede robotter med fokus på elektronik, software og mekanik. Han sad i flyet til Boston få timer efter, han havde forsvaret sit speciale. Før Christian landede hos TekPartner i foråret 2019, har han bl.a. udviklet power- og embedded elektronik hos LINAK A/S og været udvikler og systemarkitekt hos OnRobot.


Ekspert: Sådan undgår du at løbe panden mod IoT-muren

Mange IoT-projekter forliser, fordi virksomhederne mangler teknisk ekspertise. Hvornår skal man for eksempel vælge Bluetooth, mesh eller LAN-netværk? Og hvornår er det en fordel at indhente eksperthjælp for at øge effektiviteten og sikre time to market? 

Virksomheder har for alvor fået øje på potentialet i IoT. Muligheden for at indsamle data om alt fra forbrugeradfærd til industrimaskiners drift er en uvurderlig kilde til viden og realtidsoptimering, og de, der lykkes med deres IoT-strategi, står til at høste betydelige konkurrencefordele. En del virksomheder står allerede i en situation, hvor de mister markedsandele, fordi de har vanskeligt ved fx at estimere processer og behovet for service.

Overgangen til IoT involverer komplekse valg inden for alt fra den optimale transmissionsteknologi og dataplatform til valg af, hvorvidt systemet fx skal styres af en linuxbaseret on-chip løsning med application-specific-integrated circuits(ASIC) eller field-programmable gate arrays(FPGA). Når virksomheder kaster sig ud i IoT-eventyret uden de nødvendige forudsætninger, udebliver succesen ikke overraskende. Det viser en undersøgelse, som Cisco har foretaget.Her blev 1.845 forretnings- og it-beslutningstagere spurgt om deres IoT-initiativer. Kun i 26% af tilfældene var resultaterne succesfulde.

60% svarede desuden, at IoT-initiativerne så gode ud på papiret, men at de viste sig at være mere komplekse end forventet.

Det overrasker ikke Kurt Godsk, som er medstifter og direktør i TekPartner, der hjælper virksomheder inden for bl.a. IoT og Industri 4.0.

”Der er rigtig mange faldgruber, når det gælder IoT, ikke mindst fordi der er en lang række forskellige teknologier at vælge imellem. Det går ofte galt, fordi man mangler forståelse for teknologien og dermed kommer skævt i gang,” siger han. Men den helt store synder er, hvis man ikke har en nogenlunde klar strategi omkring, hvad man rent faktisk vil opnå med IoT.

 

Tre forskellige arketyper

Valget af IoT-teknologi afhænger først og fremmest af, i hvilke produkter og med hvilket formål, teknologien skal anvendes.

”IoT kan være en teknologibærende egenskab i et nyere produkt, dvs. det, produktet handler om. I disse digitaliseringstider er IoT dog ofte en tillægs-teknologi, der kan skabe ny værdi for et produkt samt tilføre egenskaber som gør, at produktet har nye, både direkte og indirekte, fordele for køberen/brugeren. Det giver producenten en kærkommen konkurrencefordel”, forklarer Kurt Godsk.

”Det er ofte en fordel at skelne mellem forskellige arketypiske kategorier inden for IoT, som adskiller sig ved de teknologier, de bruger. Vi ser tre arketyper: Consumer IoT, Commercial IoT og Industrial IoT,” forklarer Kurt Godsk.Consumer IoT er den slags IoT, man stifter bekendtskab med i sin hverdag. Det kunne være et pulsur eller en elkedel.

Commercial IoT dækker over løsninger, som virksomheder bygger ind i deres produkter, for at de skal kunne løse bestemte opgaver. Eksempelvis intelligente gadelamper.Endelig dækker Industrial IoT over løsninger, som har til formål at optimere industriel produktion.

IoT består grundlæggende af sensorer, som kommunikerer til en gateway, men de tre arketyper adskiller sig fra hinanden på nogle meget vigtige punkter.Derfor bør virksomheder først og fremmest gøre sig klart, hvilket segment de befinder sig i. Det er første skridt til succes, og det giver efterfølgende nogle indikationer af, hvilken vej man skal gå, uddyber Kurt Godsk.

 

Vælg kommunikationsteknologi med omhu

Et af de helt centrale og omdiskuterede spørgsmål er, hvilken kommunikationsteknologi, man skal vælge til at formidle data fra sensor til gateway.

Bluetooth Low Energy, BLE, er en af de mest udbredte på forbrugerområdet, da de fleste mobiltelefoner understøtter teknologien. Men det er grundliggende en punkt-til-punkt teknologi, som er sårbar overfor forbigående forstyrrelser, og det gør teknologien mindre nyttig i kommercielle sammenhænge.

”Når vi rådgiver virksomheder på det kommercielle marked, anbefaler vi næsten altid, at man vælger mesh netværk, da det dels kan øge lokalnettets rækkevidden, men navnlig forbedrer dækningen og dermed bedre modstår den forbigående forstyrrelse, ved enheders evnen til at tale gennem hinanden,” uddyber Kurt Godsk.

”Skulle en af mesh kommunikationsvejene dø, betyder det ikke, at hele netværket falder sammen. I et mesh netværk finder enhederne en alternativ enhed at kommunikere igennem – når der ellers er etableret en ordentlig dækning ved installationen.”

Vælger man Internet båret kommunikation, skal man være opmærksom på, at Internettet ikke er 100% stabil til alle tider. Derfor bør man overveje en gateway med edge computing, så missionskritiske funktioner stadig kan køre videre, hvis internettet går ned.

Et trådløst netværk er ofte for ustabil en løsning i industrielle sammenhænge, så her anbefaler Kurt Godsk, at man vælger en trådet forbindelse og benytter faste forbindelser.

 

Rådfør dig med uvildige eksperter

Valget af kommunikationsteknologi er imidlertid blot et af mange vigtige overvejelser, man som virksomhed må gøre sig, hvis man skal lykkes med IoT. Derfor kan det være en god idé at rådføre sig med eksperter på området, før man kaster sig ud i større projekter. Hermed kan man sikre sig, at man kommer effektivt i gang og grundlæggende baserer sig på de rette løsninger. Det gælder særligt for virksomheder, hvis produkter ikke er naturligt forbundne løsninger, men hvor IoT er en tillægsteknologi.

”IoT behøver ikke at være svært, men mange virksomheder har ikke den fornødne tekniske kapacitet internt. Derfor er det næste altid en god idé at bruge eksperthjælp til at træffe de rigtige valg fra begyndelsen,” siger Kurt Godsk og fortsætter:

”Man bør rådføre sig hos teknologi-uafhængige eksperter, som tager virksomhedens parti frem for hos en bestemt teknologileverandør, som helt naturligt vil have en interesse i at sælge sit eget produkt. Hermed sikrer man sig bedst muligt mod dårlige teknologivalg og afledte fejlslagne projekter”.


Samarbejde mellem TekPartner og Kapacitet

Ved produktudvikling er valget af teknologier essentielt: Opgaven skal løses rentabelt, sikkert og med en hurtig time to market. Hos TekPartner har vi lagt vores årelange erfaring i et samarbejde med Kapacitet, så vi kan tilbyde en god og sikker integration af elektronik og mekanik. Har du brug for sparring på din produktudvikling, tilbyder vi bl.a. kick-off workshops, hvor du, sammen en af vores erfarne produktspecialister og med udgangspunkt i et idékatalog, får teknologisk sparring og rådgivning i forhold til bl.a. projektets koncept, kravspecifikationer, systemarkitektur, budget og tidsplan.

Læs mere i Aktuel Elektronik, hvor vores salgs- og Marketingdirektør, Johnny Jensen, udtaler sig om samarbejdet fra vores nye kontor i Forskerparken, Odense.


Hurtigt i gang med et Xilinx Zynq design?

Overvejer du at anvende en Zynq-processor til en opgave, så kontakt os og hør, om vores IP-er på hardware, software og FPGA kan bringe dig hurtigt og sikkert i mål.

Hos TekPartner har vi i de forgangne år lavet adskillige Xilinx Zynq projekter, både for så vidt angår Hardware-, FPGA- og Softwaredesign. Det har givet os et godt udgangspunkt til at udvikle designfiler, som indeholder de generiske ting i et Zynq-design. Disse er tænkt som et `kom hurtigt i gang’ design, der indeholder en stor del af de kredsløb, som næsten altid skal med i et projekt: Power supply, DDR-memory, Flash-memory og USB-interfaces. Foruden disse elementer alle pins ført ud til en linie, så alle tilovers værende signaler let kan forbindes til kundens logik.

Det første ”kom hurtigt i gang” design ligger for hardware delen som Altium filer, og indeholder den mindste Zynq, der kan konfigureres, nemlig en 225-pin Zynq 7007S, som tillige er markedets billigste.