FPGA i højfrekvensdesign

Halvanden mand bag virksomhed med global vækst

Kronback Tracers leverer avanceret måleudstyr til det meste af verden inden for overvågning af internet over kabel-tv. Virksomheden opererer inden for en niche, hvor hightech og high-speed bevæger sig på grænsen af, hvad der kan lade sig gøre. Blandt andet derfor har Bo Kronback, der er virksomhedens stifter, fra begyndelsen placeret programmeringen hos udviklingshuset TekPartner. TekPartner står bl.a. for den avancerede kodning af FPGA´en, der er hjertet i det avancerede højfrekvensdesign.

FPGA Kronback Tracers

Bo Kronback har fundet en model for at lave forretning, som han godt kunne ønske, at andre iværksættere i Danmark ville kopiere. Han er – stort set – kun sig selv i sin verdensomspændende virksomhed Kronback Tracers. Inden for sin niche, der er måleudstyr til at identificere støj på kabelnetværket, har han blot én enkelt deltidsmedarbejder ansat, der hjælper med bogholderi og marketing. Bo Kronback selv er uddannet elektronikingeniør og står for både konceptudvikling og salg. Han har ingen intern udviklingsafdeling, men har fra begyndelsen allieret sig med udviklingshuset TekPartner:

- Min niche kræver avanceret programmering inden for bl.a. FPGA. Derfor valgte jeg fra starten at placere opgaven hos TekPartner. Her har jeg mulighed for at trække på kompetencer inden for et meget smalt vidensfelt og blandt de skarpeste hjerner i konsulentbranchen. Det har givet mig en organisation, som er meget fleksibel. Min time to market er hurtig eksekverbar og min prissætning er typisk lavere end konkurrenternes.

Kronbacks analyser – 3. generation af sin slags – installeres på kundens central, hvorefter den overvåger kvaliteten af signalerne i HFC- netværket og er i stand til ret præcist at identificerer de dele af nettet, der har frekvensforstyrrelser. Forstyrrelser opstår, når mange husstande deles om den samme frekvens og fx babyalarmer og anden elektronik slår ind på frekvensen.

 

Udviklingshus kontra in house udviklingsafdeling

Sammenligner Bo Kronback det tætte samarbejde med udviklingsingeniører i TekPartner med at have egen udviklingsafdeling, ser han klare fordele. Hans kvalitet og skalerbarhed giver virksomheden en stærk platform, hvor også hurtig indtræden på markedet er et væsentligt konkurrenceparameter. Efter ni års samarbejde med udviklingshuset er Bo Kronbacks gang i TekPartner lige så hjemlig, som havde han været blandt egne medarbejdere. – Vi arbejder inden for et felt med en høj videnskurve, hvor vi hele tiden skal være på forkant. Det handler om at motivere og opbygge relationer, forklarer Bo Kronback: - Præcis som hvis udviklingsafdelingen havde været in house.

- En af de ulemper, jeg kan få øje på ved min organisering er, at jeg ikke selv styrer ressourcerne til udviklingen. Det har bare aldrig været et problem, fordi TekPartner er fleksible og gode til at allokere ressourcer til opgaverne, når behovet opstår. Jeg opbygger ikke viden i min virksomhed ud over mig selv, men har til gengæld adgang til de bedste udviklingskompetencer i Danmark.

 

Kvalitet og høj skalerbarhed

Kronback Tracers sælger apparater i hele Europa. Virksomheden står over for et gennembrud i USA og har lovende tiltag i gang i bl.a. Israel. Bo Kronback er typisk i konkurrence mod store, amerikanske virksomheder, når der skal vælges en løsning til identificering af støjkilder i et kabelnet. Alligevel tæller kundeportefølje alt fra helt store koncerner som fx TDC og YouSee til ganske små operatører. Kronbacks prissætning er ofte lavere end konkurrenternes. Samtidig betyder den fleksible organisering, at han hurtigt kan vise en potentiel kunde, hvordan udstyret spiller sammen med virksomhedens eksisterende apparater.

Kronbacks apparater sælges i dag enten gennem forhandlere eller direkte til kunden.

- Min model for organisationen har vist sig at være værdifuld. Jeg har en høj kvalitet og en tilsvarende høj skalerbarhed. Min udfordring er, at jeg selv er flaskehalsen, fordi jeg står for al salget. En mulighed i fremtiden er, at jeg kobler mig på en større salgsorganisation, forklarer Bo Kronback.

 

 

 


Mød os på High Tech Summit

Hvor konkurrencedygtig skal din virksomhed være i fremtiden?

IoT, IIoT, Big Data og Industri 4.0 vil rykke markedsandele i fremtiden. Hvordan kan din virksomhed bruge fremtidens teknologier til at positionere sig positivt – og samtidig sikre sine data, når cloudbaserede løsninger rulles ud?

Kig forbi TekPartner på HIGH TECH SUMMIT stand nr. 55 og hør, hvordan vi arbejder med udviklingsprojekter inden for bl.a. robotindustrien, i forskningsmiljøer, inden for højhastighedselektronik og energieffektive, medicotekniske designs. Der er fri entré.


En billig og driftssikker System on Chip (SoC)-controller

En billig og driftssikker System on Chip (SoC)-controller blev resultatet, da TekPartner - gennem vores globale netværk - blev stillet over for behovet for en avanceret, cloudbaseret Industrial Internet of Things (IIoT) – løsning. Læs casen, der har været bragt i Ingeniøren, her


TekPartner klar med en ny strategisk satsning

TekPartner oplever vækst. Virksomheden er for tredje år i træk kåret til Børsen Gazelle. Samtidig har den stadig stigende efterspørgsel på  komplekse udviklingsprojekter i virksomheden ført til en ny strategisk satsning: Fremover tilbyder TekPartner sine kunder global adgang til viden, teknologi og ekspertise. Formålet er at bidrage positivt til kundernes produktivitet og konkurrenceevne. 

TekPartner har gennem det seneste halve år arbejdet målrettet på en strategisk satsning, der skal tilføje værdi til virksomhedens kunder. Gennem global outsourcing får kunden adgang til teknologier, der ikke er tilstrækkelig erfaring med eller kompetence til at løse i Danmark.

Ifølge Zoran Velkoski, der er partner i virksomheden, skal Global Development Services bane vejen for, at danske virksomheder kan udnytte ekspertise globalt til at positionere sig stærkere. Global Development Services ligger i naturlig forlængelse af TekPartners eksisterende satsning på samarbejder i Østeuropa, som allerede skaber vækst for flere af virksomhedens danske kunder.

Den strategiske satsning er motiveret i en stigende efterspørgsel på udviklingsopgaver, der forudsætter særlige kompetencer, som ikke er tilstede herhjemme. Eksempelvis udfører TekPartner lige nu et projekt for en dansk virksomhed med høje tekniske krav til udviklingen af mikroprocessorer til audio. En opgave, som løses hos en canadisk virksomhed, der er blandt verdens førende inden for feltet.

TekPartner har allerede en omfattende erfaring med at løse udviklingsopgaver i udlandet for sine danske kunder. Samarbejdsmodellen for den nye strategiske satsning er identisk med den, virksomheden med stor succes har kørt siden 2009 i relation til østeuropæiske partnerskaber: En kombination af tæt projektstyring, hvor TekPartner stiller en dansk projektleder til rådighed for kunden under hele projektperioden, samt et solidt kendskab til både partner og arbejdskultur. Hermed kan danske virksomheder få løst avancerede udviklingsprojekter globalt samtidig med, at de under hele projektperioden handler med et dansk selskab under danske normer.

- Med Global Development Services giver vi vores danske kunder adgang til et endnu bredere spektrum af teknologi, viden og ekspertise. Det styrker deres konkurrenceevne, og bidrager positivt til deres vækstmål. I nogle tilfælde oplever vores kunder endda også en økonomisk gevinst på op mod 50% af den samlede udviklingsomkostning sammenlignet med danske priser, udtaler Zoran Velkoski.


TekPartner er Børsen Gazelle igen i 2016

Projekthuset TekPartner er for tredje år i træk udnævnt til Børsen Gazelle virksomhed. – Vores udviklingsingeniører er blandt Danmarks dygtigste, lyder en del af begrundelsen fra virksomhedens CEO, Kurt Godsk.

TekPartner er et af Danmarks førende projekthuse inden for design af elektriske apparater. Siden sin start i 2009 har TekPartner løst udviklingsopgaver for flere end 120 danske og internationale virksomheder. Blandt andet til brug i forskningsmiljøer, til højhastighedselektronik og energieffektive medicotekniske designs beregnet på masseproduktion. TekPartners stiftere, Kurt Godsk, Zoran Velkovski og Peter Grønning, har fra starten haft en klar vækststrategi, som gennem årene har udmøntet sig i en stigning i såvel antallet af kunder, konsulenter og projekter.

- At vi nu for 3. gang er blevet udnævnt som Børsen Gazelle virksomhed viser med al tydelighed, at vores kunder har succes med at bruge TekPartner som leverandør af udviklingskonsulenter og projekter, understreger Kurt Godsk, der er CEO i TekPartner. - Det smitter direkte af på vores top og bundline, hvilket på alle måder er tilfredsstillende.

Kurt Godsk understreger, at TekPartners fremgang bl.a. også beror på, at virksomheden evner at tiltrække nogle af Danmarks dygtigste udviklingsingeniører og hermed har de rette kompetencer til at løse kunders opgaver effektivt og rentabelt. Når det betaler sig for kunden, samarbejder TekPartner gerne med globale partnere om at løse udviklingsopgaver. Dette er en satsning, der har været del af TekPartners strategi gennem alle årene. For den enkelte kunde betyder det, at der kan opnås en besparelse på mellem 30 og 50 % af den samlede udviklingsomkostning, når opgaver løses af virksomhedens partnere i Østeuropa.

Kravene til en Børsen Gazelle virksomhed er, at virksomheden har haft positive vækst samt minimum har fordoblet sit resultat over de seneste fire regnskabsår.