Big Data og datasikkerhed

Big Data

Er Big Data og datasikkerhed på din virksomheds strategiske dagsorden?

Big Data og datadrevet forretningsudvikling er centrale temaer for virksomheder på tværs af brancher. Med en fleksibel Business Intelligence-løsning kan din virksomhed opsamle og anvende data til at træffe bedre forretningsmæssige beslutninger og hermed opnå væsentlige konkurrencefordele uden at gå på kompromis med virksomhedens datasikkerhed.

Virksomheder oversvømmes dagligt af store mængder struktureret og ustruktureret data, men kun de færreste opsamler og udnytter dataene på en struktureret, sikker og intelligent måde, som virksomheden kan få gavn af. Det forklarer Zoran Velkoski, co-founder og partner i TekPartner. Han hjælper både danske og internationale virksomheder med deres datasikkerhed og strategiske opsamling af data.

- At bruge data bedst muligt forudsætter en fleksibel Business Intelligence (BI) løsning, der er i stand til at analysere og rapportere omkring systemaktiviteter, forklarer han.

Adgang til unik og pålidelig data 

Når man beslutter sig for at implementere en BI-løsning, bør projektet som minimum inkludere:

  • Dataindtagelse fra forskellige systemer.
  • Data Wrangling / Munging på terabyte af data.
  • Tre typer BI (scorecards og dashboards, virksomhedsrapportering, alarm og meddelelser).
  • En bevidsthed om, at løsningen skal vedligeholdes, overvåges/driftes og videreudvikles efter selve implementeringen.

- Gennem BI og Big Data-analyse samt efterfølgende afrapportering får virksomheden adgang til konsolideret, pålidelig, unik data, der kan understøtte de forretningsmæssige beslutninger i virksomheden, forklarer Zoran Velkoski.

BI er et konkurrenceparameter

Detaljeret viden om historisk performance og særligt også belysning af sammenhænge mellem faktorer, man ikke umiddelbart selv havde set, kan bruges til at drive virksomhedens fremtidige forretning i den ønskede retning, reagere hurtigt ved ændringer i markedet og fx forudse behovet for nye produkter og services. Hermed bliver BI-løsningen et væsentligt konkurrenceparameter.

- Den værdi, vi leverer til virksomheder med et BI-system, tilrettelægges på baggrund af en behovsanalyse, fortæller Zoran Velkoski.
Analysen udmunder i et design, der er nøje tilpasset virksomheden. Efterfølgende vedligeholdes og behandles opsamlet data gennem valg af hensigtsmæssige frameworks /platform(e). Eksempelvis ved at implementere en platform som Datameer som BI-løsning oven på Hadoop.

Overvågning og support 24/7

- Gennem en BI-løsning, der er tilpasset til virksomheden, bliver det nemt og sikkert for vores kunder at overskue og få værdi ud af deres data. Virksomheden får adgang til markedsanalyse, churn-
analyse, brugerstyring, kunderejser, produktklassificering og grafiske præsentationer. Omkostninger kontrolleres bedre – i mange tilfælde bliver de også reduceret - og virksomhedens nedetid begrænses.

- Med et stærkt Business Continuity koncept, samt adgang til overvågning og support af erfarne ingeniører 24/7, giver vi vores kunder mulighed for at holde fokus på deres kerneforretning og virksomhedens performance, afrunder Zoran Velkoski.

Mød TekPartner på EOT stand M 95 18.


Søg uopfordret

Er du hard- eller softwareingeniør - og vil du booste dine kompetencer?

Bliv fastansat i TekPartners projektafdeling og videreudvikl samtidig dine kompetencer som konsulent på udfordrende projektopgaver - med sparring fra kollegaer, som tæller nogle af Danmarks dygtigste udviklere. Du skal have min. 5 års anciennitet.

Send os din u0pfordrede ansøgning på kgo@tekpartner.dk


TekPartner er Børsen Gazelle i 2017

Tekpartner GazellevirksomhedI dag kom invitationen til kåring af Børsen Gazelle
– for 4. år i træk

TekPartner er igen i år udnævnt som Børsen Gazelle. Det er en kåring, vi er meget taknemmelige for. Ikke kun fordi det betyder, at vi har levet op til kravene om positive vækst samt minimum en fordobling af vores resultat over de seneste fire regnskabsår. Men også fordi vores positive bundlinje er en direkte afsmitning af vores kunders succes: Når vi leverer konsulenter og løser udviklingsprojekter effektivt og rentabelt – i Danmark eller globalt – er vi med til at bidrage til vores kunders vækst og målstyring.


FPGA i højfrekvensdesign

Halvanden mand bag virksomhed med global vækst

Kronback Tracers leverer avanceret måleudstyr til det meste af verden inden for overvågning af internet over kabel-tv. Virksomheden opererer inden for en niche, hvor hightech og high-speed bevæger sig på grænsen af, hvad der kan lade sig gøre. Blandt andet derfor har Bo Kronback, der er virksomhedens stifter, fra begyndelsen placeret programmeringen hos udviklingshuset TekPartner. TekPartner står bl.a. for den avancerede kodning af FPGA´en, der er hjertet i det avancerede højfrekvensdesign.

FPGA Kronback Tracers

Bo Kronback har fundet en model for at lave forretning, som han godt kunne ønske, at andre iværksættere i Danmark ville kopiere. Han er – stort set – kun sig selv i sin verdensomspændende virksomhed Kronback Tracers. Inden for sin niche, der er måleudstyr til at identificere støj på kabelnetværket, har han blot én enkelt deltidsmedarbejder ansat, der hjælper med bogholderi og marketing. Bo Kronback selv er uddannet elektronikingeniør og står for både konceptudvikling og salg. Han har ingen intern udviklingsafdeling, men har fra begyndelsen allieret sig med udviklingshuset TekPartner:

- Min niche kræver avanceret programmering inden for bl.a. FPGA. Derfor valgte jeg fra starten at placere opgaven hos TekPartner. Her har jeg mulighed for at trække på kompetencer inden for et meget smalt vidensfelt og blandt de skarpeste hjerner i konsulentbranchen. Det har givet mig en organisation, som er meget fleksibel. Min time to market er hurtig eksekverbar og min prissætning er typisk lavere end konkurrenternes.

Kronbacks analyser – 3. generation af sin slags – installeres på kundens central, hvorefter den overvåger kvaliteten af signalerne i HFC- netværket og er i stand til ret præcist at identificerer de dele af nettet, der har frekvensforstyrrelser. Forstyrrelser opstår, når mange husstande deles om den samme frekvens og fx babyalarmer og anden elektronik slår ind på frekvensen.

 

Udviklingshus kontra in house udviklingsafdeling

Sammenligner Bo Kronback det tætte samarbejde med udviklingsingeniører i TekPartner med at have egen udviklingsafdeling, ser han klare fordele. Hans kvalitet og skalerbarhed giver virksomheden en stærk platform, hvor også hurtig indtræden på markedet er et væsentligt konkurrenceparameter. Efter ni års samarbejde med udviklingshuset er Bo Kronbacks gang i TekPartner lige så hjemlig, som havde han været blandt egne medarbejdere. – Vi arbejder inden for et felt med en høj videnskurve, hvor vi hele tiden skal være på forkant. Det handler om at motivere og opbygge relationer, forklarer Bo Kronback: - Præcis som hvis udviklingsafdelingen havde været in house.

- En af de ulemper, jeg kan få øje på ved min organisering er, at jeg ikke selv styrer ressourcerne til udviklingen. Det har bare aldrig været et problem, fordi TekPartner er fleksible og gode til at allokere ressourcer til opgaverne, når behovet opstår. Jeg opbygger ikke viden i min virksomhed ud over mig selv, men har til gengæld adgang til de bedste udviklingskompetencer i Danmark.

 

Kvalitet og høj skalerbarhed

Kronback Tracers sælger apparater i hele Europa. Virksomheden står over for et gennembrud i USA og har lovende tiltag i gang i bl.a. Israel. Bo Kronback er typisk i konkurrence mod store, amerikanske virksomheder, når der skal vælges en løsning til identificering af støjkilder i et kabelnet. Alligevel tæller kundeportefølje alt fra helt store koncerner som fx TDC og YouSee til ganske små operatører. Kronbacks prissætning er ofte lavere end konkurrenternes. Samtidig betyder den fleksible organisering, at han hurtigt kan vise en potentiel kunde, hvordan udstyret spiller sammen med virksomhedens eksisterende apparater.

Kronbacks apparater sælges i dag enten gennem forhandlere eller direkte til kunden.

- Min model for organisationen har vist sig at være værdifuld. Jeg har en høj kvalitet og en tilsvarende høj skalerbarhed. Min udfordring er, at jeg selv er flaskehalsen, fordi jeg står for al salget. En mulighed i fremtiden er, at jeg kobler mig på en større salgsorganisation, forklarer Bo Kronback.

 

 

 


Mød os på High Tech Summit

Hvor konkurrencedygtig skal din virksomhed være i fremtiden?

IoT, IIoT, Big Data og Industri 4.0 vil rykke markedsandele i fremtiden. Hvordan kan din virksomhed bruge fremtidens teknologier til at positionere sig positivt – og samtidig sikre sine data, når cloudbaserede løsninger rulles ud?

Kig forbi TekPartner på HIGH TECH SUMMIT stand nr. 55 og hør, hvordan vi arbejder med udviklingsprojekter inden for bl.a. robotindustrien, i forskningsmiljøer, inden for højhastighedselektronik og energieffektive, medicotekniske designs. Der er fri entré.