Mange IoT-projekter forliser, fordi virksomhederne mangler teknisk ekspertise. Hvornår skal man for eksempel vælge Bluetooth, mesh eller LAN-netværk? Og hvornår er det en fordel at indhente eksperthjælp for at øge effektiviteten og sikre time to market? 

Virksomheder har for alvor fået øje på potentialet i IoT. Muligheden for at indsamle data om alt fra forbrugeradfærd til industrimaskiners drift er en uvurderlig kilde til viden og realtidsoptimering, og de, der lykkes med deres IoT-strategi, står til at høste betydelige konkurrencefordele. En del virksomheder står allerede i en situation, hvor de mister markedsandele, fordi de har vanskeligt ved fx at estimere processer og behovet for service.

Overgangen til IoT involverer komplekse valg inden for alt fra den optimale transmissionsteknologi og dataplatform til valg af, hvorvidt systemet fx skal styres af en linuxbaseret on-chip løsning med application-specific-integrated circuits(ASIC) eller field-programmable gate arrays(FPGA). Når virksomheder kaster sig ud i IoT-eventyret uden de nødvendige forudsætninger, udebliver succesen ikke overraskende. Det viser en undersøgelse, som Cisco har foretaget.Her blev 1.845 forretnings- og it-beslutningstagere spurgt om deres IoT-initiativer. Kun i 26% af tilfældene var resultaterne succesfulde.

60% svarede desuden, at IoT-initiativerne så gode ud på papiret, men at de viste sig at være mere komplekse end forventet.

Det overrasker ikke Kurt Godsk, som er medstifter og direktør i TekPartner, der hjælper virksomheder inden for bl.a. IoT og Industri 4.0.

”Der er rigtig mange faldgruber, når det gælder IoT, ikke mindst fordi der er en lang række forskellige teknologier at vælge imellem. Det går ofte galt, fordi man mangler forståelse for teknologien og dermed kommer skævt i gang,” siger han. Men den helt store synder er, hvis man ikke har en nogenlunde klar strategi omkring, hvad man rent faktisk vil opnå med IoT.

 

Tre forskellige arketyper

Valget af IoT-teknologi afhænger først og fremmest af, i hvilke produkter og med hvilket formål, teknologien skal anvendes.

”IoT kan være en teknologibærende egenskab i et nyere produkt, dvs. det, produktet handler om. I disse digitaliseringstider er IoT dog ofte en tillægs-teknologi, der kan skabe ny værdi for et produkt samt tilføre egenskaber som gør, at produktet har nye, både direkte og indirekte, fordele for køberen/brugeren. Det giver producenten en kærkommen konkurrencefordel”, forklarer Kurt Godsk.

”Det er ofte en fordel at skelne mellem forskellige arketypiske kategorier inden for IoT, som adskiller sig ved de teknologier, de bruger. Vi ser tre arketyper: Consumer IoT, Commercial IoT og Industrial IoT,” forklarer Kurt Godsk.Consumer IoT er den slags IoT, man stifter bekendtskab med i sin hverdag. Det kunne være et pulsur eller en elkedel.

Commercial IoT dækker over løsninger, som virksomheder bygger ind i deres produkter, for at de skal kunne løse bestemte opgaver. Eksempelvis intelligente gadelamper.Endelig dækker Industrial IoT over løsninger, som har til formål at optimere industriel produktion.

IoT består grundlæggende af sensorer, som kommunikerer til en gateway, men de tre arketyper adskiller sig fra hinanden på nogle meget vigtige punkter.Derfor bør virksomheder først og fremmest gøre sig klart, hvilket segment de befinder sig i. Det er første skridt til succes, og det giver efterfølgende nogle indikationer af, hvilken vej man skal gå, uddyber Kurt Godsk.

 

Vælg kommunikationsteknologi med omhu

Et af de helt centrale og omdiskuterede spørgsmål er, hvilken kommunikationsteknologi, man skal vælge til at formidle data fra sensor til gateway.

Bluetooth Low Energy, BLE, er en af de mest udbredte på forbrugerområdet, da de fleste mobiltelefoner understøtter teknologien. Men det er grundliggende en punkt-til-punkt teknologi, som er sårbar overfor forbigående forstyrrelser, og det gør teknologien mindre nyttig i kommercielle sammenhænge.

”Når vi rådgiver virksomheder på det kommercielle marked, anbefaler vi næsten altid, at man vælger mesh netværk, da det dels kan øge lokalnettets rækkevidden, men navnlig forbedrer dækningen og dermed bedre modstår den forbigående forstyrrelse, ved enheders evnen til at tale gennem hinanden,” uddyber Kurt Godsk.

”Skulle en af mesh kommunikationsvejene dø, betyder det ikke, at hele netværket falder sammen. I et mesh netværk finder enhederne en alternativ enhed at kommunikere igennem – når der ellers er etableret en ordentlig dækning ved installationen.”

Vælger man Internet båret kommunikation, skal man være opmærksom på, at Internettet ikke er 100% stabil til alle tider. Derfor bør man overveje en gateway med edge computing, så missionskritiske funktioner stadig kan køre videre, hvis internettet går ned.

Et trådløst netværk er ofte for ustabil en løsning i industrielle sammenhænge, så her anbefaler Kurt Godsk, at man vælger en trådet forbindelse og benytter faste forbindelser.

 

Rådfør dig med uvildige eksperter

Valget af kommunikationsteknologi er imidlertid blot et af mange vigtige overvejelser, man som virksomhed må gøre sig, hvis man skal lykkes med IoT. Derfor kan det være en god idé at rådføre sig med eksperter på området, før man kaster sig ud i større projekter. Hermed kan man sikre sig, at man kommer effektivt i gang og grundlæggende baserer sig på de rette løsninger. Det gælder særligt for virksomheder, hvis produkter ikke er naturligt forbundne løsninger, men hvor IoT er en tillægsteknologi.

”IoT behøver ikke at være svært, men mange virksomheder har ikke den fornødne tekniske kapacitet internt. Derfor er det næste altid en god idé at bruge eksperthjælp til at træffe de rigtige valg fra begyndelsen,” siger Kurt Godsk og fortsætter:

”Man bør rådføre sig hos teknologi-uafhængige eksperter, som tager virksomhedens parti frem for hos en bestemt teknologileverandør, som helt naturligt vil have en interesse i at sælge sit eget produkt. Hermed sikrer man sig bedst muligt mod dårlige teknologivalg og afledte fejlslagne projekter”.